Anders Brinch

Født 1972

Tildelt Silkeborg Kunstnerlegat 6. maj 2006. Motivationstalen blev holdt af Erik Veistrup som bl.a. sagde: – Kendetegnet for Anders Brinch´s kunst er noget genkendeligt naturalistisk, kædet sammen med eller omgivet af nogle rytmiske dekorationer. Se først billedet i sin helhed og gå derefter værket nærmere efter og nyd detaljerne.

Anders Brinch værk til medlemmerne er hans første grafiske arbejde. Han har skabt noget let, der er tilpasset papirmediet. – Med billedet vil jeg fortælle om mit arbejde, der jo kommer ud gennem mine hænder. Jeg har forsøgt at vise den dobbelthed, som man står i som kunstner: På den ene side springer den en masse frem gennem hænder og fingre, men der er også noget uden om, der kan virke begrænsende.