Pga. den aktuelle Covid-19 situation i DK er generalforsamlingen 2020 udskudt til aug./sept.
Den rykkede generalforsamling bliver, om alt går vel, afholdt lørdag den 29. august 2020 kl. 16 på Museum Jorn

Andrzej Lemiszewski

Født 1952

Tildelt Silkeborg Kunstnerlegat den 2. maj 1987. Overrakt og motiveret af Åge Valbak, der blandt andet sagde: Andrzej Lemiszewski var bare 19 år gammel, da han sammen med hundreder af andre polakker forlod sit fødeland og fik ophold i Danmark.Men det er gået stærkt i de 16 år siden, og efter akademi-tiden er skulpturer med AL’s signatur dukket op overalt i Danmark. Om man på sin vej finder arbejder af Andrzej Lemiszewski i træ, i sten, i marmor: Den højt professionelle beherskelse af materialet er den samme. Jeg nævnte marmor. Andrzej Lemiszewski arbejder en del af året i stenlandet nord for Pisa – opad imod Carrera – marmorlandet. Her holder også Jørgen Haugen Sørensen til. Han er ikke blot dansk, han har erhvervet sig en international position. Jeg tror, at vi også kan vente os ting og sager i international målestok fra dagens legatmodtager i de kommende år. Han har forudsætningerne for at blive et af de medier, som kan optage forskellige kulturer i sig, bearbejde og forene dem, skabe gnister, og give dem videre som en kunst, der sprænger nationale rammer.