Toni Larsen

Født 1955

Tildelt Silkeborg Kunstnerlegat den 24. april 1993. Overrakt og motiveret af Irena Damgaard, der blandt andet sagde: Toni Larsen blev som ganske ung under et ophold i London meget fascineret af William Blake, der var maler, grafiker og digter i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet. Denne fascination var blandt andet medvirkende til, at hun valgte kunstnervejen. Også Paul Klee, som vi alle kender, og russeren Kasimir Malevitj, har inspireret hende dybt. Det er alle kunstnere, der udtrykker sig i både ord og billeder, og som også søger et åndeligt aspekt og noget oprindeligt i kunsten. Selv om hendes motiver ofte er enkle, kan mange af dem være vanskelige at karakterisere. Hendes billeder fremkalder ofte en stemning – de udstråler poesi.

Toni Larsen
Udviklet af attityde.dk